Racen grand danois kan føres tilbage til alanerne, en folkevandringsstamme, som kom til Europa fra Kaukasus. Deres mastiff-lignende hunde blev krydset med store mynder til jagt på bjørne, vildsvin og hjorte. Der opstod gennem århundreder forskellige lokale typer. I Danmark blev racen opdrættet bl.a. i de kongelige stalde på Frederiksborg allerede i 1500-tallet, deraf det navn, som bruges i mange lande. I Tyskland besluttede man i 1878 at sammenfatte varianterne til én race under navnet Deutsche Dogge.
